Kørekort
For at få udstedt eller fornyet kørekort, skal du til en helbredsundersøgelse hos lægen.
Hvis du bruger briller eller kontaktlinser
Bruger du briller eller kontaktlinser, skal du medbringe begge dele – samt udstyr til at tage linserne ud.
Synet testes nemlig både med og uden korrektion, så husk det du normalt bruger, når du kører bil.
Særlige forhold ved sygdom eller medicin
Diabetes og kørekort
Den største trafiksikkerhedsmæssige risiko ved diabetes er lavt blodsukker (hypoglykæmi).
Lavt blodsukker kan være en bivirkning til visse typer medicin, der anvendes i behandlingen af diabetes –
ikke en del af sygdommen i sig selv.
Ikke alle diabetesmidler giver risiko for lavt blodsukker, og vi tilpasser altid behandlingen, så den passer
bedst muligt til dig og din livssituation.
Hvis du ønsker at bevare muligheden for at køre bil, tager vi naturligvis hensyn til det i planlægningen af
din behandling.
Alkohol og kørsel
Et for højt alkoholforbrug kan påvirke både helbred og evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Selv små mængder alkohol kan nedsætte reaktionsevnen, vurderingsevnen og koordinationen — og
dermed øge risikoen for uheld.
Hvis der opstår mistanke om, at alkohol påvirker din sikkerhed i trafikken, taler vi åbent om det og finder
en plan sammen.
Målet er altid at sikre både din egen og andres tryghed, samtidig med at du får den støtte, du har brug
for til eventuelle ændringer i forbrug eller vaner.
Kørekort og stoffer
Euforiserende stoffer som fx hash, kokain og amfetamin påvirker hjernens funktion og kan nedsætte
både reaktionsevne, dømmekraft og koncentration. Selv små mængder kan gøre det usikkert at færdes i
trafikken.
I Danmark er der nultolerance over for stoffer i trafikken, og selv spor efter stofindtagelse kan føre til, at
man vurderes uegnet til at føre motorkøretøj.
Hvis der er tale om et varigt forbrug – også selvom stoffet ikke bruges i forbindelse med kørsel – kan det
stadig påvirke evnen til at køre sikkert.
Hos Familielægen Svendborg taler vi altid med respekt og fortrolighed om sådanne forhold. Hvis der er
mistanke om, at et misbrug påvirker helbredet eller trafiksikkerheden, har vi som læger pligt til at
informere myndighederne. Det sker altid med fokus på at hjælpe patienten bedst muligt videre i
forløbet.
Kørekort og morfinpræparater (opioider)
Stærke smertestillende lægemidler, som indeholder morfinlignende stoffer (opioider), kan påvirke
reaktionsevne og opmærksomhed. Derfor gælder der særlige regler, når man bruger disse præparater
og samtidig har kørekort.
Hvis du bruger hurtigtvirkende opioider – fx Morfin, Dolol, Tramadol, Ketogan, Fentanyl (ikke plaster),
Oxycodon (ikke depot), Pethidin eller Kodein – må du ikke køre bil i mindst 24 timer efter indtagelse.
Ved fast daglig brug af denne type medicin bør du helt undlade at føre bil.
Ved depotformuleringer (plastre eller depottabletter) kan det i nogle tilfælde være muligt at køre bil,
hvis doseringen er stabil, og der ikke er tegn på påvirkning. Din læge vil hjælpe med at vurdere dette. I
nogle tilfælde kan der være behov for et midlertidigt kørselsforbud, indtil man har fundet den rette
balance i behandlingen.
Patienter, der er i fast behandling med opioider, må ikke føre bus, taxa eller andre køretøjer med
betalende passagerer, uanset dosis og præparat.
Hos Familielægen Svendborg taler vi altid åbent og trygt om medicin og trafiksikkerhed. Formålet er at
sikre, at du både får en god smertelindring – og kan færdes sikkert i trafikken.
Kørekort og beroligende/sløvende medicin
Nogle typer medicin kan påvirke reaktionsevne, koncentration og årvågenhed – og dermed evnen til at
færdes sikkert i trafikken.
Flere af disse præparater har en virkning, der kan sidestilles med spirituskørsel, og det er derfor vigtigt
at kende reglerne.
Hvornår må du køre bil?
Efter indtagelse af indsovningsmedicin som triazolam (Halcion), zopiclone (Imozop, Imovane, Imoclone)
og zaleplon (Stilnoct, Zonoct) skal der gå mindst 6 timer, før du må føre motorkøretøj.
For de fleste andre beroligende midler og sovemedicin gælder det, at man ikke må køre bil, mens man
er påvirket af præparatet.
Medicin, der kræver særlig opmærksomhed
Flere lægemidler, der anvendes ved søvn- og psykiske lidelser, kan virke sløvende, bl.a.:
Quetiapin (Seroquel), olanzapin (Zyprexa), chlorprotixen (Truxal), ziclopenthixol (Cisordinol), mianserin
(Tolvon) og mirtazapin.
Her skal du altid være ekstra opmærksom på din egen reaktionsevne og følge lægens vurdering.
Antihistaminer (mod allergi eller søsyge)
Visse antihistaminer – fx Phenergan – kan virke kraftigt sløvende og bruges derfor også som
sovemedicin. Hvis du tager denne type medicin, skal der gå mindst 24 timer, før du må køre bil.
Hos Familielægen Svendborg vejleder vi dig gerne, hvis du er i tvivl om, hvordan din medicin påvirker din
førerret. Formålet er at sikre både din egen og andres sikkerhed – uden at gå på kompromis med god
behandling.
Lægeligt kørselsforbud:
Som læger har vi ansvar for at vurdere, om helbredet gør det sikkert at køre bil.
I nogle tilfælde betyder det, at vi skal udstede et lægeligt kørselsforbud – midlertidigt eller permanent –
hvis der er forhold, som påvirker evnen til at føre køretøj på betryggende vis.
Et kørselsforbud er ikke en sanktion, men en sikkerhedsforanstaltning, der skal beskytte både dig og
andre i trafikken.
Når helbredet igen er stabilt, kan forbuddet ophæves efter en ny lægelig vurdering.
Hvis en læge bliver bekendt med, at et forbud ikke overholdes, er vi ifølge loven forpligtet til at orientere
Styrelsen for Patientsikkerhed eller politiet, afhængigt af situationens alvor.
Læs mere på styrelsens for patientsikkerheds hjemmeside (https://stps.dk/borger-og-patient/koerekortog-
laegeattester )
